Hjem
Den nuværende læremester
M.T.O. SHAHMGAHSOUDI ®
Lærdomme fra fortiden Sufi mestre
Lærdomme af den nuværende Sufi mester
Yderligere Oplæsning

Koncentrationen af energierne og opdagelsen af "Jeg'et"

Fra Theory "I"[1]

"Den gyldne vej findes i tankernes, hjertets, sansernes og naturens enighed, hvorimod vildledelse er uorden og forvirring blandt disse fire faktorer." 2

Molana Shah Maghsoud Sadegh Angha

Koncentrationen af energierne og oprettelsen af harmoni er væsentlig for at opdage og opleve menneskets evige og himmelske dimension, som ellers er udenfor begrænsede tankers og følelsers rækkevidde. Her er det vigtigt at erkende, at for at opdage sandheden skal man være i harmoni og være i stand til at modtage.

Være modtagelig og i harmoni

Opdagelsen af den spirituelle dimension afhænger af den søgendes harmoni og modtagelighed. Hvis denne forudsætning ikke findes, vil ethvert møde blot være overfladisk. At være modtagelig betyder at have sine receptorer aktiveret og i harmoni. For eksempel jo mere en mor kærtegner og omfavner sit barn efter fødslen, desto mere bliver barnets receptorer aktiveret. Denne proces øger barnets modtagelighed på et fysisk og emotionelt plan og er altafgørende for dets udvikling.

Ligesom det er nødvendigt, at vores receptorer bliver udviklet på et fysisk niveau, så er det også vigtigt, at vi udvikler receptorer, som involverer vores spirituelle udvikling, således at vi er modtagelige overfor spirituelle spørgsmål.

På alle niveauer med menneskelig udveksling er harmoni nødvendig for at oprette kommunikation; det kræver harmoni mellem den lyttende og den talende for at en kommunkation kan finde sted. Jo færre mentale adspredelser lytteren har, jo mere fokuseret han/hun er, desto mere er han/hun i stand til at forstå, hvad den talende siger. Det samme er nødvendigt for at opdage den spirituelle dybde og finesse i Guds ord, som modtages gennem en åbenbaring.

I henhold til læresætningerne i skolen for sufisme M.T.O. Shahmaghsoudi® har det menneskelige system en indbygget mekanisme, som er i stand til at modtage en åbenbaring. Menneskets krop er udstyret med 13 elektromagnetiske centre. Fornemmelsen og udviklingen af disse centre skaber den nødvendige harmoni og gør opdagelsen af menneskets spirituelle dimension lettere. Arif (den spirituelle lærer) underviser, at selverkendelse og indre inspiration kan opnås gennem selvdisciplin, renselse, koncentration og meditation, ligesom gennem bøn.

Tamarkoz - Sufi koncentration og meditation

Sufi-meditation kaldet Tamarkoz betyder koncentration af evner og er markant anderledes end det, som man i vesten kalder meditation. Tamarkoz skaber en tilstand med ligevægt, balance og harmoni i alle væsenets dimensioner. Gennem Tamarkoz bliver elevens modtagelighed udviklet og han/hun opnår en modtagende eller opdagende tilstand. Denne magtfulde og præcise metode for indre kendskab og opdagelse af sig selv afbalancerer og aktiverer kroppens energifelter og fremmer sindets og hjertets enhed. Derfor bliver den søgende modtagelig og kommer i harmoni for at forene sig med ånden. Sand meditation forbinder os med den fundamentale enhed af alt i universet.

"Saml alle dine energier og koncentrer dem i livskilden i dit hjerte, således at dine opdagelser bliver uforgængelige og du vil leve i balance og med kendskab til evigheden." 2

 


1. Hazrat Nader ANGHA, Theory "I", The inner Dimension of Leadership, Riverside, CA: M.T.O. Shahmaghsoudi® Publication, 2002, pp. 130-133

2. Hazrat Shah Maghsoud Sadegh Angha, Message from the Soul, Verdugo City, CA: M.T.O. Shahmaghsoudi® Publication, 1986, p.5