Harmoniens princip
"Man medgiver ofte, at der findes en afgrund mellem menneskene og den universelle sandhed, mellem stof og energi, samt mellem menneskene og Skaberen. Faktisk er det, der forekommer som en afgrund, kun en manglende harmoni, som gør det umuligt at opnå kundskab om virkeligheden"(1). "Menneskets legeme er naturligt i harmoni og i balance" (1), men "de fysiske og sociale begrænsninger [påtvunget vor krop og vort sind] begrænser væsentligt vores evne til at genkende den uendelige sandhed"(1)
"Indenfor disse begrænsninger, kan vi ikke deltage i denne evige sandhed, idet den er utilgængelig for sanser og forudsætter adgang via bevidsthedens øverste niveau"(1)
"Det vi ikke kan opfatte med vore sanser, har vi tendens til at tilbagevise som ikke-eksisterende (1). Vore sanser har "forskellige evner, såsom opfattelse af lys, lyd og lugt. Imidlertid er disse opfattelser betinget af vore sansers natur. Lys, lyd eller varme er i realiteten bølger, en form for energi. Bølger af foreskellig længde og intensitet stimulere forskellige sanser. Visse bølger med stor bølgelængde opfattes som varme, mens andre, med kortere bølgelængde, forekommer som lyd, eller som lys. Disse forskellige energiudtryk forener en vis sans med en vis bølgelængde. Energien er den uforanderlige essens i alle sanser og alle sensorielle opfattelser, men grundet de begrænsninger [som vi påtager os], kan vi kun opleve dette delvist og under bestemte udtryksformer". (1)
For at genskabe den mistede harmoni bør vi fri os selv for sensorielle begrænsninger, samle alle vore energikilder og koncentrere disse i livets arvekilde, "Jeg'et", der hvor "Væren" viste sig for første gang som materie. "Koncentrationen af energikilder og kræfter spredt i hjertets midte bibringer balance og harmoni."(1) Denne anstrengelse for at samle energi minder om at flytte en klippesten, som er rullet ned af en bjergside og nu blokerer vejen. For at fjerne den, skal man finde dens tyngdepunkt og placere en løftestang under dette punkt. Løftestangens energi er da tilstrækkelig til at flytte klippen og rydde vejen" (1)
I sufismen er det midler som Tamarkoz (koncentration et sufimeditation), Zekr (at komme des Elskede ihu), og bøn som gør det muligt at samle os og koncentrere vor energi. Derved kan vi genfinde vor egen harmoni og nå vor tabte åndelige dimension og leve en afbalanceret tilværelse.
1. Nader ANGHA, Theory "I", MTO Publications, Frankfurt, 2006, pp. 132-135.