Hjem
Den nuværende læremester
M.T.O. SHAHMGAHSOUDI ®
Lærdomme fra fortiden Sufi mestre
Lærdomme af den nuværende Sufi mester
Yderligere Oplæsning

Loven, Vejen, Sandheden

 

sharia, tariqa, haqiqa

Sufierne har identificeret tre niveauer i profeternes lære:

_det første er sharia, som omfatter Lov og Tradition
_det andet er tariqa, som betyder rejsen ad Vejen
_det tredje er haqiqa, som betyder at nå målet, Sandheden


Sufismen består af renselsen og rettelsen på samtlige niveauer for at kunne opdage Sandheden. Den begynder med at rense sjælen for dens slette og nedringe tilbøjeligheder, og følges af forløsning fra menneskelige tilknytninger for at ende med stigning mod og opdagelse af det guddommelige.

Hazrat Jalaleddin Ali Mir Abolfazl Angha citerer i et af sine værker Sheikh Nadjmeddin Kobra : Sufismen består af tre niveauer: Loven, Vejen og Sandheden. Det er blevet sagt at "Loven er et skib, Vejen er havet og Sandheden en perle. Den, som søger perlen, må nødvendigvis stige på skibet, sejle til havs og finde perlen". Det er også blevet sagt at "renhed opnås ifølge Loven ved anvendelse af vand, og på Vejen opnås renhed ved at give afkald på Selvets ønsker, og bønnen på Vejen består af abstraktion fra det dyriske og et totalt fokus på Guds universelle gave og af at overgive sig i nær beden med Ham, hvorsomhelst og nårsomhelst."

Det at bede (salât), hvilket man gør for at nærme sig Gud, omfatter disse tre aspekter, som forklaret af Imam Ja’far Sâdegh: "Bønnen er Sandheden tjeneste, nærhed og forbindelse. Tjenesten er intet andet end sharia, nærheden tariqa og forbindelsen tariqa". De troendes Prins, Imam Ali, sammenfatter denne sondring: "sharia er at tjene det Sande med det Sande, tariqa er at være tilstede i det Sande takket være det Sande, og haqiqa er at betragte det Sande takket være det Sande"

I realiteten omfatter samtlige bud disse tre niveauer: Således betyder fasten at afholde sig fra indtagelse af fast og flydende, men ifølge tariqa drejer det sig om at holde sig fra nyttesløse tanker og forestillinger, og at koncentrere sig og Guds ømhed overfor sine skabninger. Ligeledes er "hadj i sharia pilgrimsrejsen til Guds Hus, mens den i tariqa betyder en pilgrimsfærd til den Høje Guds glæder, og Sandheden (haqiqa) betyder at man tilintetgøres i Gud. Hadj er ganske rigtigt en pilgrimsrejse til Huset, men Guds Folk's rejse er den som foretages af Husets herre."1

"Når den søgende overholder denne påmindelse, når han til hjertets åbning, og hans tunge og legeme næres af sindets styrende dyder, som viser sig ved tilbedelse og udøvelse, således at han er den, som modtager det guddommelige budskab: "Gud er de troendes ven, og leder dem fra mørket udi lyset" (2:257). Hans oprigtighed lader hjertets visdomskilde løbe fra hans mund, hans ser og hører hvad intet øje eller øre har opfattet og som intet hjerte har krydset, han ser med egne øjne de guddommelige åbenbaringer. Når Gud vil tilgodese en af Sine tjenere, åbnes hans hjertets syn på færden, ledes han til at mærke Hans tiltrækning, og Han modtager et åndepust af Hans universelle gave, og han hjælpes ved Hans sande naturs udstråling." 2

Hazrat Shah Maghsoud Sadegh Angha siger endvidere: "Jeg har nedfældet på papir det, som hjertets tunge har dikteret, måtte Han rense dit hjerte og lade dig læse den guddommelige hemmelighed. Men jeg har mange andre ting at fortælle og andre ekstaser at afsløre, og som kræver et andet øre og en anden forståelse. Det påhviler tjeneren at kæmpe for at holde sig klar, og fra Gud kommer vejledningen og læren. Der findes kun medgang i Gud, Gud hjælperen, tilflugtsstedet".  

 


1. Hazrat Shah Maghsoud Sadegh Angha, Al-Rasa’el - Al Salat, M.T.O. Shahmaghsoudi® Publication, Verdugo City, CA, USA, 1991.

2. Hazrat Shah Maghsoud Sadegh Angha, Al-Rasa’el - Purification et Illumination du Coeur, M.T.O. Shahmaghsoudi® Publication, Verdugo City, CA, USA, 1991.