"Tasawof" eller sufisme
I sin bog De Søgendes Hjerters Lys har Hazrat Djalaleddin Ali Mir Abolfazl Angha givet følgende definitioner af sufismen med udgangspunkt i de fire bogstaver, som udgør ordet tasavvof (sufisme) :
"Betragt de fire bogstaver, som udgør ordet tasavvof: Tâ’, Sâd, Vâv, et Fâ’: Tâ’ betyder at frigøre sig fra verden, anger og syndsafholdenhed; Sâd betyder tålmodighed og oprigtighed i en ren sjæl; Vâv er besværgelsen, venskabet og trofastheden; Fâ’ slutteligt, er armodet, individualiteten og tilintetgørelsen".
Dette udsagn kan forklares yderligere, som følger:
"Tâ´" omfatter Tark, Tobe, et Teqâ´
1. Tark (at give afkald på det verdslige): afkald, frigørelse fra ønsker, vaner, materielle tilknytninger og verdens tiltrækninger for at kunne nå en ligevægt og frigøre sig fra overdrivelser og utilstrækkeligheder.
2. Tobe (anger) : en indre, entusiastisk og glad tilbagevenden til hjertets midte.
3. Teqâ : Syndsafholdenhed
"Sâd" omfatter Sabr, Sedq og Safâ’
1. Sabr (tålmodighed) : udholdenhed og tålmodighed på vejen mod målet.
2. Sedq (Oprigtigheden) : Retskaffenhed og renhed i hensigt, såvel i gerning som i tale.
3. Safâ´ : Vedvarende stræben efter renselse af hjertet for de urenheder, som mørkelægger det.
"Vâv" omfatter Vafâ’, Vodd, og Verd
1. Vafâ’ (ltrofasthed) : at være tro mod den opnåede pagt
2. Vodd (venskab) : kærlighed og tiltrækning
3. Verd (besværgelse) : at komme Gud ihu
"Fâ’" omfatter Faqr, Fard og Fanâ’
1. Faqr (armod): opdage den sande videnskab og frihed for behov i forhold til andre.
2. Fard (individualiteten): udskillelse fra andre fremstilling af sandheden uden tilføjelser.
3. Fanâ´ (tilintetgørelsen) : det guddommeliges udtryk i hjertet og enhed med Gud.